.jpg?etag=%222f81f-6999a599%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=987%2B360&extract=0%2B0%2B940%2B360&quality=85)
Koncerter 2020
18.-23. september 2020

Fredag d. 18. september kl. 17 Graabrødre Klosterkirke, Odense
BarokBureauet
Lene Langballe, zink og fløjter & Anne Kirstine Mathiesen, cembalo
og orgel BarokBureauet præsenterer ved denne koncert
solo fløjtekoncerter fra opus 10 af Vivaldi.
Duoen indspillede hele opus 10 i januar og denne samling af
koncerter har titler hentet fra naturen som "Stormen på havet",
"Natten" og "Stillitsen". Musikken er malerisk, fortællende, har
vidunderlige temaer og er virtuos. Ved koncerten opleves også
blæseinstrumentet zink, der gennem renæssancen
og barokken var et af de mest feterede intrumenter pga. klangen, der kommer tæt på den menneskelige stemme.
Duoen spiller en række engelsek såkaldte "Masque" danse, der var
1700tallets store performance tradition ved hoffet i England.
En slags både improviseret og iscenesat forestilling, hvor hele
hoffet deltog aktivt. Det er svært at forestille sig idag, at vores
kongehus skulle tage fysisk del i en lignende forestilling!
Masque-dansene er skøn musik, der er meget varieret og giver
et fantastisk indtryk af 1700tallets tonesprog.

Fredag d. 18. september kl. 18.15 Graabrødre Klosterkirke, Odense
Holmertz & Bock Duo
Elisabeth Holmertz, sopran & Fredrik Bock, teorbe og barokguitar
Fransk-italiensk program med sange af bl.a. Stefano Landi, G. F. Sances,
Sebastien LeCamus og Michel Lambert.
Lørdag d. 19. september kl. 12, Vor Frue Kirke, Odense
Orgel- og cembalokoncert
Babett Hartmann, orgel og cembalo
Babett Hartmann er født i 1983 i Zeitz ved Leipzig i Tyskland.
Hun studerede kirkemusik på Musikkonservatoriet i Leipzig hos Thomasorganist professor Ullrich Böhme og hos professor Hans Fagius ved Det Konglige Danske Musikkonservatorium i København, hvorfra hun debutered
fra orgelsolistklassen i 2013. I 2015 blev hun kandidat i cembalo /tidlig musik med Ketil Haugsand som lærer.
Babett Hartmann er ansat som anden organist i Grundtvigs Kirke i København, hvor hun ved siden af sit virke som ledsager og korleder ved højmesserne, står for kirkelige arrangementer, spiller ved orgelkoncertrækkerne og leder kantori- og orkesterkoncerter.
Som freelancemusiker har Babett en aktiv karriere som både cembalist, organist og korleder. Hun har spillet koncerter bl.a. i Norge, Spanien, England, Nordirland, Japan og Tyskland. Hun er involveret i mange forskellige musikprojekter og flere tidlig-musik ensembler.
Babett Hartmann er initiator og musikalsk leder af sommerkoncertrækken i Zeitz Domkirke og ikke mindst er hun musikalsk og kunstnerisk leder af Odense Barokfestival og Odense Barokorkester.

Lørdag d. 19. september kl. 19, Dalum Kirke, Odense
Musica Ficta
Musica Ficta er blandt Danmarks bedste vokalensembler og fordyber sig gerne i oversete værker for den menneskelige stemme.
Musica Fictas kunstneriske leder og dirigent, Bo Holten, er blandt
Verdens førende på dette felt. De nordiske madrigaler ved det danske hof. Der er ingen tvivl om, at opførelse af italienske madrigaler har haft en fremtrædende plads ved den udstrakte musikalske virksomhed ved det danske hof.
Christan IV var italofil om en hals så alt italiensk havde hans beundring og hans kærlighed, og han deltog selv, gennem-musikalsk som han var, både i den sanglige og den instrumentale del af madrigal-virksomheden.
Men komponister fra Nordeuropa havde i høj grad også bidraget til
madrigal-repertoiret, som det blev dyrket her i landet.
Ved dette projekt helliger vi os dedanske, venetiansk uddannede,
Hans Nielsen og Mogens Pedersøn og tyskerne (også elever af
Giovanni Gabrieli) Johann Grabbe og Heinrich Schütz.
Hollænderen Sweelinck nåede aldrig til Italien, men bidrog også
suverænt til repertoiret af "nordiske" italiensk-sprogede madrigaler.

Søndag d. 20. september kl. 16, Vor Frue Kirke, Odense AFLYST !!
Dido & Aeneas Opera af Henry Purcell
Odense Barokorkester og kor, Babett Hartmann, cembalo og
musikalsk ledelse Dido og Aeneas er en opera i 3 akter fra 1689 af
Henry Purcell (1659-1695) med libretto af den irsk-engelske dramatiker Nahum Tate (1652-1715).
Operaen bygger på den romerske digter Vergils (71-19 f. Kr.) epos
Æneiden, fjerde bog, som fortæller om dronningen af Kartago, Dido,
og den trojanske prins Aeneas.
Da Aeneas og hans besætning lider skibbrud i Kartago, forelsker
dronningen og Aeneas sig.
Aeneas er nød til at rejse, og Dido kan ikke leve uden ham og venter
kun på døden. Purcell har omsat den ulykkelige kærligshedshistorie om Dido og Aeneas til en opera i relativt raskt tempo. Et muntert kor af syngende sømænd og en grum flok gækkende hekse sikrer
underholdningnen. Musikken er afvekslende og de musikalske kvaliteter er i højsædet altid i nær forbindelse mellem melodilinjer,
akkordvalg og handling. For eksempel i brugen af gentagne bas-figurer i begyndelsen, hvor Dido klager sin sorg over at sidde alene i Kartago i "Ah, Belinda", og allertydeligst i "When I am laid i earth", hvor den faldende baslinje underbygger, at Dronningen af Kartago overgiver sig til sin skæbne.

Onsdag d. 23. september kl. 19.30 Thomas Kingos Kirke, Odense
Ensemble Barocca
Ensemble Barocca er Odense Barokfestivals "stamensemble" og drivkraften bag festivalen. Denne aften spiller ensemblet musik af kvindelige barokkomponister, Barbara Strozzi, Caterina Assandra og Elisabeth Jacquet de la Guerre.
Derudover vil koncerten byde på værker af Antonio Vivaldi og Johann Rosenmüller, som begge var lærere ved Ospedale della Pietà i Venedig, et kloster og børnehjem for forældreløse og efterladte piger, som blev indleveret gennem et lille vindue i klostret!
Institutionen lagde stor vægt på musik og opnåede tiltagende anseelse som musikskole med kvindeligt orkester og kor, som på højt niveau - bag et jerngitter for at skåne publikum - optrådte for adelige, som siden indskrev deres piger på musikskolen.
Megen af Vivaldis musik er skrevet til opførelse ved Pietà. Flere af de kvindelige komponister var elever på skolen.
Påskekoncerter 2020
Desværre aflyst

Tirsdag d. 7. april kl. 17 Bolbro kirke, Odense
Tirsdag d. 7. april kl. 19.30 Fredens kirke, Odense
Onsdag d. 8. april kl. 19.30 Grundtvigskirken, København
Vi planlægger udsættelse til påsken 2021
Francois Couperin: Lecons de ténèbres
tre motetter for en og to stemmer og basso continuo
Odense Barokensemble
Anna Maria Antonius Wierød og Anna Caroline Olesen, sopraner
Musikalsk ledelse: Babett Hartmann
Lecons de tenebres, "lektioner i mørket", er en genre indenfor fransk barokmusik, hvor den latinske tekst fra Jeremias klagesange er sat i toner og anvendt ved den katolske morgengudstjeneste Skærtorsdag, Langfredag og Påskelørdag.
Allerede i samtiden blev tjenesten dog flyttet til onsdag. Versene danner en allegori for de sorgfulde dage mellem Kristi korsfæstelse og genopstandelse, og, som en del af tjenesten, var det en tradition ét for ét at slukke stearinlysene i en stage for at illustrere Kristi lidelse og død.
Couperin var ansat som komponist og organist ved Louis XIVs Chapelle Royal, da han i 1714 skrev ialt ni Lecons de ténèbre. Kun de tre første lecons er bevaret. Med mange dissonanser og harmoniske spændinger udtrykker Couperin med stor musikalsk kraft og intensitet den inderlige smerte.
Det første - hebraiske - bogstav i versenes begyndelsesord står frit og rigt ornameteret overfor hovedteksten.
Julekoncerter 2020
Musik af G.F. Händel, J.S. Bach og M. Praetorius

Lørdag d. 28. november 2020 kl.15, Skt. Laurentii Kirke, Kerteminde
Koncerten Gennemføres !
Søndag d. 29. november kl. 15 Vor Frue Kirke, Odense
Julekoncert med Ensemble Barocca
Musik af G.F. Händel, J.S. Bach og M. Praetorius