2023

Koncerter 2023

"Music for a While"

15 - 17. september 2023

Med overskriften Music for a While byder Odense Barokfestival 2023 ikke mindst på herlig musik fra det engelske barokrepertoire.

Fredag d.15.september Graabrødre Klosterkirke kl.17


"Best of Bock Baroque", Fredrik Bock, theorbe, ærkelut og barokguitar

Fredag d. 15. september Graabrødre Klosterkirke kl 18.15


Engelske drukviser med Anna Wierød, sopran, Fredrik Bock, theorbe og Gilbert Martinez, cembalo

Barokke Drukviser - festlige drikkeviser fra Tudor-tidens England. En koncert spækket med barokke drukviser der løfter humøret og varmer sjælen.

Efter koncerten inviterer Odense Barokfestival til lidt alehouse-stemning med lidt vådt til ganen.


På programmet er den svensk-dansk-amerikanske renæssancetrio som består af: Fredrik Bock, mester i lut, ærkelut og barokguitar. Gilbert Martinez, fast cembalist i Copenhagen Soloists. Sangsolist Anna Wierød som har mangeårigt speciale med den tidlige musik og har indkasseret strålende anmeldelser Sammen sætter de liv i Tudortidens swingende druksange og broadside ballads om liv, død, kærlighed og sex med komponister som John Dowland, William Byrd, Thomas Ravenscroft og Robert Johnson og tekster af blandt andre William Shakespeare og Francois Rabelais

Lørdag d.16. september Vor Frue kirke kl.12

Cembalomatiné med Gilbert Martinez


Solistkoncert med amerikanskfødte, stjernecembalist Gilbert Martinez. Gilbert Martinez er fast tilknyttet ensemblet Copenhagen Soloists og har optrådt som solist i Nordamerika med bl.a.


New Century Chamber Orchestra og Los Angeles Chamber Orchestra. I rollen som gæstedirigent har Gilbert til stor kritikerros ledet Berkeley Opera i indspilningerne af Monteverdis sene operaer "L'Incornazione di Poppea" og "Il Ritorno d'Ulisse i Patria”. Gilbert er kunstneriske leder af Musicsources, en koncertforening med base i Berkeley i Californien, som også besidder sin egen samling af historiske tasteinstrumenter. I øjeblikket er Gilbert bosiddende i København og optræder ofte i både Skandinavien, Europa og i USA.

Lørdag d.16. september Den Fynske Opera kl. 16

Barokopera Dido & Aeneas af Henry Purcell


I samarbejde med Stenbroens Barokdage

(opføres også d.11.juni kl.16, Basement, Kbh. V.)

Odense Barokorkester, solister, kor fra Syddansk Musikkonservatorium

Peter Kunz, instruktør

Babett Hartmann, musikalsk ledelse


Den dramatiske tragedie om antikkens Karthago, om politik, ære, kærlighed, selvmord og overnaturlige kræfter. Viljestærke Dido, dronning af Kartago’s melankoli og sortsind trækker hende mod sin egen undergang.


Godt hjulpet på vej af et univers af hekse, ledet af ondskabens fyrstinde Sorceress, som udelukkende finder glæde i andres sorg og ulykke. Instruktør Peter Kunz står for iscenesættelsen, med hans sædvanlige flair for rollernes dybde og personlige udvikling.


I bedste barokstil bliver sangerstaben holdt til et minimum gennem rollefordoblinger og ved at lade solisterne synge korsatserne. Medvirkende: Anna Wierød, Dido; William Jønck, Aeneas; Nanna Varmer Ipsen, Sorceress; Jennie Lomm, Belinda, Sailor; Kenny Reid. Odense Barokfestivals Orkester, under ledelse af cembalist Babett Hartmann.

Søndag d. 17. Vor Frue Kirke kl. 15

Ensemble Barocca med gæst Daniel Carlsson, kontratenor


Daniel Carlsson har studeret i Vadstena Sverige og på DKDM og er udover en rutineret ensemblesanger bl.a.

som fast medlem af Musica Ficta, en efterspurgt opera- og oratoriesolist.


Christine Nonbo Andersen er uddannet ved DKDK og bevæger sig med stor autencitet indenfor mange stilarter, men brænder særligt for den tidlige vokalmusik. Christine synger fast i Musica Ficta og DRs Vokalensemble og har sideløbende dyrket solosangen bl.a. som en del af Ensemble Barocca.


Ensemble Barocca, Odense Barokfestivals ”husensemble” inviterer kontratenor, Daniel Carlsson med på scenen ved eftermiddagens koncert, hvor programmet byder på barokmusik af engelske komponister og komponister med tilknytning og betydning i England. Sammen med Tinne Albrectsen, barokviolin, Maria Rosenkilde Qvist, barokcello og Ruben Munk, cembalo, venter der publikum en spændende oplevelse med både vokale og instrumentale værker. Værker af bl.a. Henry Purcell, G.F. Händel og Dowland.

Påskekoncerter 2023

Pergolesi: Stabat Mater

Fredag d. 31. marts kl. 15 Fredens Kirke, Svendborg

Søndag d. 2. april kl. 15 Lundehus Kirke, Kbh. Ø

Onsdag d. 5. april kl. 17 i Dalum Kirke, Odense


Anna Maria Wierød, sopran

Nanna Warmer Ipsen, alt

Odense Barokensemble

Musikalsk ledelse, Babett Hartmann

Julekoncert 2023

Händels Messias

Lørdag d. 25. november kl.16, Vor Frue Kirke, Odense


Odense Barokorkester, - kor og solister opfører George Friedrich Händels oratorium Messias. Barokorkesterkor og solister Musikalsk ledelse: Babett Hartmann


Händels pragtfulde oratorium opføres med en orkester- og kor-sammensætning, som Händel kunne have benyttet, strygere med tarmstrenge, ventilløse trompeterog direktion fra cembaloet.


Koncerterne er en gentagelse af de seneste års velbesøgte og roste barokopførelser af det storslåede mesterværk og er ved at blive en juletradition i Odense.


Händels Messias er et af baroktidens mest spillede og populære værker og er i de flestes bevidsthed blevet en juleklassiker.


Den stærkeste historie af alle, sat i den stærkeste musik, fuld af vekslende tempi og udtryk, inderlige arier og himmelstræbende korsatser med jublende triller og majestætisk pragt.


Hør Händels storslåede og livsbekræftende toner i Odense Barokfestivals opsætning!